NYBH har lige fået opfyldt en af hendes drømme ved at udgive en skøn kogebog om mad fra USA og det er helt klart et af mine store gaveønsker til jul. Den er super flot, nem tilgængelig og forståelig og billederne er jo bare lækre. Mange gode opskrifter, som helt klart alle skal afprøves. Du kan også købe den her http://www.arnoldbusck.dk/boeger/kogeboeger/newyorkerbyheart-amerikansk-homecooking.
En helt anden historie var, da jeg selv tidligere på året fik en kedelig besked der gjorde, at jeg skulle have fjernet min livmoder og gennemgå en operation igen, igen, igen, gjorde at jeg midt i husflytning og min nieces bilulykke også skulle tage højde for min søns konfirmationsforberedelse og stor fest samtidig med at jeg skulle passe mit arbejde. Jeg gik i 9 uger og ventede svar på biopsierne, og synes det var svært at skulle planlægge hans store fest. Men når man får støtte fra alle kan man også meget mere. Heldigvis var prøverne super fine og det lettede, men kan ikke beskrive den lange ventetid, og alle de tanker, man når at gøre sig. Jeg vidste ikke, hvor jeg stod, hvad jeg skulle eller kunne se frem imod, og tænkte mange sorte tanker i perioder og igen andre gange var jeg helt positiv og tænkte, at hvad end det måtte være, så skulle jeg nok klare den, ligesom jeg klarer alt andet. Kan så slet ikke beskrive, da jeg fik opkaldet om at alt var fint og de for en sikkerheds skyld ville fjerne min livmoder. For min skyld kunne de fjerne alt! Jeg kunne flyve og var så lykkelig. I dag bøvler jeg så stadig med lidt små-problemer, men ved at det ikke er noget farligt og jeg hele tiden bliver fulgt og undersøgt, så de mørke tanker er væk og jeg lever livet med min dejlige familie.
Så mit dejlige minde må være midt i den svære tid, at vi holdt en skøn fest til den lyse morgen for min store dreng. Alt blev som han havde ønsket sig og han blev fejret af alle som vi kender fra nær og fjern. Det er så livsbekræftende, at være sammen med så mange glade og festlige mennesker og have en så fantastisk søn, som er så kærlig og omsorgsfuld. Så kan alt andet være lige meget.
Blomsterkassen er fra buffeten, hvor jeg har anvendt en gammel frugtkasse, som jeg har foret med en sort sæk og fyldt op med vådoasis. Jeg har pyntet med bl.a. orchideer, pistacie. hortensia, ranunkel, lime, fennikel, hvidkål, ornitogalum og bonzaitråd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar