"Oprydningskage" (Stor rugbrødsform)
75 g smør eller margarine
3 mellem, skrællede æbler i store tern eller 2 store æbler
3 mosede bananer
2 spsk. blomsterhonning eller anden honning (samt 2 spsk. til at hælde på toppen)
korn fra 1 vanillestang eller 1 1/2 tsk. vanillesukker
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron
2 tsk. kanel (kan udelades)
3 æg (sammenpisket)
50 g grofthakkede valnødder eller pecannødder
samt 30 g. til pynt på toppen
350 g mel
7 stk. Orios
lidt smør til pensling af formen
Start med at tænde ovnen på 180 grader og smelt smør i en gryde. Når smørret er smeltet tilsætter du sukker sammen med æbletern og lader det simre ved lavt blus i ca. 5 min.
Mos bananerne og tilsæt honning, vanille, bagepulver, natron, nødder og de sammenpiskede æg. Under omrøring hældes mel i lidt efter lidt og til slut røres smørblandingen med æblerne i. Pisk det nu godt sammen i ca. 3-5 min. Jeg laver det hele på min køkkenmaskine, så tager det ikke så lang tid. Imens dejen røres sammen smører du formen og med en kniv løsner du cremen i Orios. Det skal du ikke bruge. Hæld et lag kagedej i formen og strø et godt lage Orios over, hæld det sidste dej i og slut af med de sidste Orios. Tag nu en kniv og fordel Orios godt i dejen og slut af med et lag nødder, hvor du hælder de sidste 2 spsk. honning over. Bages i midterste rille i ovnen ca. 1 time og 15 min. Husk det er ikke skal hænge dej ved fra midten af, når du tester om den er færdigbagt.
Jeg havde en bøtte Neutral Creamcheese i køleskabet og lavede en lækker creme til. En bøtte piskes sammen i 10 min. med 150 g flormelis og 2 spsk. blødt smør. Hæld det ikke på kagen før den er godt afkølet.
Bodyscrub, hjemmelavet:
Her er en idé til en super god julegaveidé, som mange vil blive glade for. Jeg elsker selv når jeg er i bad, at benytte diverse bodyscrubs, men synes de er lidt pebret. Men det er så lækkert at få fjernet døde hudceller og bagefter ikke skulle smøre med bodylotion. Børn kan også være med til at lave det, og synes faktisk det er rigtigt sjovt. Der skal jo både laves manilamærker, tapes, bindes bånd, røres rundt, hældes op, osv. Min datter på 9 år glæder sig nu til at forære det i julegave til andre, og jeg synes også jeg kan bruge det til en værtindegave. Denne opskrift er til mange glas, så du kan halvere den eller lave så der er til mange. Jeg har benyttet patentglas i forskellige størrelser fra Søstrene Grene, som jo er billige og kun koster mellem 12 og 15 kroner. I opskriften er der til 4 store og 3 små glas. Manilamærkerne er også herfra og koster 6 kr., tape koster 6 kr. og bånd fra 6 kr. for en rulle. Jeg har også brugt overføringsmærker til 12 kr. samt stempler. Men du jo selv vælge, hvor meget du gør ud af emballagen.
Opskrift på bodyscrub:
1 kg rørsukker
500 g havsalt
1/2 liter mandelolie (MATAS)
1 dl olivenolie
2 tsk. cedertræsolie (MATAS)
1 tsk. lavendelolie (MATAS)
1 tsk. citronolie (MATAS)
Det hele røres i en skål. Det kan godt være du skal variere med mere duftolier. Det skal ikke være for flydende i konsistensen. Bodyscrub hældes med en ske på patentglas. Jeg har pyntet mine med små sommerfuglealfer fra et overføringsark. Luk glassene til og sæt en omgang tape rundt om, og slut af i bunden. Sæt nu et fint bånd på og bind en knude oppe på låget, sæt manilamærker eller andet du har lyst til fast i båndet og slut af med at lave en sløjfe. Jeg har lige givet et ekstra stykke tape i bunden, på båndet, så det ikke skrider. Spå er du faktisk klar til at forære en skøn gave væk. Man behøver ikke lige bruge de olier jeg har benyttet her, men duft dig frem. Jeg gjorde det undervejs, at jeg gned scrub på hænderne og vaskede dem af i lunkent vand, og duftede til hænderne. Så kan du jo selv dufte dig frem til, hvor kraftig du ønsker duften.
Jeg havde så lige lidt overskud til også at bage lidt til børnene kom hjem fra skole, og jeg ved jeg aldrig går galt i byen med kanelsnegle. Valgte dog igen at lave min egen version med at iblande chokolade i dejen, og det blev de bestemt ikke ringere af. Denne opskrift er super lækker og ikke kun den dag man har bagt dem, men også dagen efter, hvilket jeg ikke altid synes kanelssnegle er.
Choko-kanelsnegle ( ca. 12 stk. store)
50 g gær
3 dl mælk
3 æg
100 g smør, blødt
100 g sukker
1 tsk. vanillesukker eller korn fra en 1/2 stang vanile
1 1/2 tsk. kardemomme
1 tsk. salt
100 g mørk chokolade
Ca. 650-750 g hvedemel
1 æg til pensling
"Snask til sneglene"
350 g blødt smør
200 g farin
4 spsk. kanel
Glasur til sneglene
275 g flormelis
ca. 3 spsk. vand
Lun mælk og smør i en gryde. Hæld det i en skål og smuldr gær heri under omrøring. Tilsæt sammenpiskede æg, sukker, vanille, kardemomme, salt og drys melet i lidt efter lidt sammen med hakket chokolade. Chokoladen vil smelte lidt, men det skal den. Saml dejen til en kugle og lad den hvile med klæde over et lunt sted i min. 1 times tid. Imens kan du lave "snask" til sneglene, som du laver ved at blande alle ingredienserne sammen.
Når dejen er hævet til ca. dobbelt størrelse deler du den i to og ruller hver del ca. 30 cm på længden og bredden ca. 25 til 30 cm. på et meldrysset bord. Smør et godt lag snask på dejen og rulle den fra toppen og ned. Skær stykker ud i ca. 3 cm tykkelse og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir på. Læg klæde over og lad efterhæve ca. 30-45 min. Tænd ovnen på 180 grader. Inden de skal bages pensler du med sammenpiske æg og sætter pladen i midterste rille og bager i ca. 15-18 min. Lad dem køle af og dekorer med glasur. Det sammen gør du selvfølgelig med den sidste klump dej.
Opbevares i en lufttæt beholder.
Jeg bliver jo også lige nød til at dele flere juledekorationer med jer, da de stadig er nemme lige at lave og ideelle til værtindegaver, som der er kærlighed bag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar