tirsdag den 7. august 2012

Min mands fødselsdag - IPhone-kage


I dag er det min mands fødselsdag, og da han ikke har så mange hobbies, var det lidt svært, hvilket tema hans kage skulle have. Men som min yngste så sagde, så hænger der tit en telefon ved hans øre, så var det måske naturligt at lave hans telefon. Kagen lavede jeg i et ildfast fad og selve kagen var en drømmekage, hvor jeg flækkede den på midten og kom kokos-/sukkermassen i midten.

Drømmekage:
250 g mel
50 g smør
300 g sukker
4 æg
2 dl. mælk
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillesukker

Fyld:
125 g smør
100 g kokosmel
250 mørkt puddersukker (farin)
½ dl. mælk

Æg og sukker piskes over kogende vandbad til en tyk masse. Mel, bagepulver og vanillesukker hældes sammen i en skål og blandes forsigtigt ned i æggemassen.
Mælk og smør koges op og blandes nu forsigtigt i dejen, der hældes i en smurt og melet bageform eller som jeg benyttede, ildfast fad. Bages på ovnens midterste rille v/200 grader i ca. 25 min.

Fyldet smeltes sammen i en gryde og hældes på den ene halvdel af den kællige, flækkede kage. Bag den i ca. 4-5 min. v/200 grader, og når den er taget ud lægges den sidste del på af kagen.

Hvis man skal have en helt almindelig Drømmekage skal kagen ikke flækkes, men blot bages i 20 min. fyldet hældes ovenpå kagen og igen bage 5 min. i ovnen.


Han blev meget glad for kagen, som jeg inden den blev serveret valgte at dampe, så den blev flot blank, som en IPhone jo nu en gang er.



2 kommentarer:

  1. Hej Stina.
    Super blog du har her :) Vil afprøve din ide med "den omvendte" drømmekage. Skal kagen i ovnen igen med fyldet? Kan man ikke bare tag bunden og ligge fyldet på og så bund igen, når det har været oppe og koge? På forhånd tak :) Kh Maja

    SvarSlet
  2. Jeg bager den lige et par minutter inden jeg lægger næste bund på. Det gør at fyldet ikke flyder ud. God fornøjelse

    SvarSlet