torsdag den 14. juni 2012

Et kæmpe kageprojekt


 


 
Et af de tidligere kageprojekter var til min nevø, som skulle stoppe i børnehaven på Smølfestuen. Min svigerinde og jeg kastede os ud i dette projekt, som startede meget enkelt med to figurer og et lille hus. Da jeg lige var blevet opereret, skulle jeg holde mig en del i ro, og derfor havde jeg god tid til dette projekt. Hele ugen op til mødtes vi hver dag herhjemme og modellerede og kreerede. Vi blev enige om, at kagen skulle være meget enkel, når det nu var til børnehavebørn, som skulle kunne side med et stykke kage, så derfor valgte vi chokoladekagen, som jeg har lagt opskriften ud på tidligere. Det var første gang nogen af os kastede os ud så stor en kage, så det var lige lidt svært mht. kagemål og overtræk af kagen, men det gik jo fint.

Aftenen før mødtes vi igen og fik samlet alle delene og lavet de sidste detaljer, som man så lige syntes manglede, så det blev lidt sent. Men den lykke det var at Sebastian (min nevø) skulle komme med den kage og, hvor stolt han var af den var det hele værd. Men det kræver man har god tid!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar