søndag den 6. april 2014

Inspiration til forår og påske...


Jeg kan jo næsten ikke lade være, nu når solen skinner næsten hver dag og dagene bliver længere. Jeg er i det kreative hjørne og prøver en masse nye ting af. Jeg har malet, støbt beton, lavet blomster, bagt, osv. Jeg elsker det! Du kan også sagtens kaste dig ud i projekterne. Står du og vil have et fint bord til gæster eller bare have foråret indendørs, så er det bare om at komme i gang.



Limekage  (Til stor springform)
225 g smør (stuetemperatur)
375 g hvedemel
1 dl kærnemælk
saft fra 3 limefrugter samt revet skal heraf
1/2 tsk. salt
1 1/2 tsk. bagepulver
325 g sukker
5 æg


Varm ovnen op til 175 grader.
Pisk æg og sukker til en tyk, cremet masse og tilsæt et æg ad gangen og slut af med at tilsætte kærnemælken. Bland alle de tørre ingredienser i en skål og under langsom omrøring blandes de tørre ingredienser i den våde blanding. Lad det kun køre til det er godt blandet og ikke for længe. Jeg prøvede at blande krymmel i dejen, derfor har jeg lidt farvede pletter i min færdige dej. Hæld den i en smurt bageform. Bages i ca. 50-60 min. og køles helt af inden du hælder limeglassur over.




Limeglassur
Saft af 2 lime
300 g flormelis
evt. lidt farve






Til hverdag eller en speciel lejlighed er det jo oplagt at lave en lille dekoration til dit bord eller vindueskarm. Den ene mulighed kunne være at strø lidt bordsalt på et fad eller en lille tallerken og lægge grene, knækkede æg med lidt forårsløgplanter o.lign. og måske også et par små vagtelæg på fadet/tallerkenen. Saltet gør at æggene står bedre og det ser også lidt hyggeligt ud. Hvis du har mos kan du jo også bruge det i stedet. Du kan også helt undlade at lægge noget i bunden, hvis du kan få arrangeret æggene sådan, at de står jævnt og ikke tipper, som på mit lille fad med hønen.




På mit stuebord har jeg en sød urtepotte, hvor jeg har sat en potte med vibeæg i midten og i en den ene siden plantet en (krøllet i blomsterbladene)) stedmoderplante samt lidt efeu hele vejen rundt. Til slut har jeg sat lidt mos og hø rundt om og stukket lidt grene ned i blomsterne. Hyggeligt, nemt og dekorativt.

Hvordan du laver dine egne, unikke stager er også rigtigt nemt. Jeg købte noget støbebeton i BAUHAUS, og blandede det i en en murerspand med masser af vand. Hældte betonen i kildevandsflasker der var skåret over på midten samt tomme coladåser skåret over på midten. Du kan jo bruge lige, hvad du har lyst til. Du kan evt. smøre siderne på emballagen med lidt vegetabilsk olie. Det eneste der er rigtigt vigtigt er, at når du har fyldt op i den form du ønsker skal du banke formen med beton en del gang ned i bordet for at undgå lufthuller i det du støber. Efter ca. 3 timer kan du som jeg har gjort sat fyrfadsholdere og lys ned i det du støber, så når det er helt tørt, har du lavet hul til lys. Det er helt tørt efter et døgns tid. Jeg har slebet det ganske lidt med fint sandpapir og nogle af dem har jeg så påsat malertape og brugt spraymalling i kobber til at farve med. Du kan male/spraye det du har lyst til. Nemt og hyggeligt.


Mit sidste projekt er et af mine malerier, som jeg har fået færdiggjort. Så jeg nyder personligt at vi har fået de lyse dage. Det gør at jeg får lyst til at lave en masse til hjemmet og prøve en masse sjove ting af. Prøv du også. Det er faktisk rigtig nemt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar